3F Superliga -Sölvi: Vi bliver i SAS Ligaen
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2009-04-29 16:15:35
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sölvi: Vi bliver i SAS Ligaen

SønderjyskEs forsvarsprofil Sölvi Ottesen føler sig overbevist om, at Haderslev-klubben redder livet i Danmarks bedste fodboldrække.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Med 4-2-sejren ude over FC Midtjylland i mandags er troen på overlevelse for alvor tilbage hos SønderjyskE, der ellers ikke er levnet mange chancer for endnu en sæson i SAS Ligaen.

Klubbens islandske forsvarskriger er en af de spillere, der tror allermest på, at SønderjyskE har, hvad der skal til for at slutte over den modbydelige spærregrænse.

- Vi tror 100 procent på, at vi klarer skærene og forbliver i SAS Ligaen, men det er nu, det er nu; og det er nu, vi har brug for al den støtte, vi kan få fra sønderjyderne. Det er vigtigt, at vi nu får rigtigt mange mennesker på stadion. Det er ganske enkelt livsvigtige kampe, vi skal spille og i særdeleshed kampen mod AC Horsens på søndag, siger SønderjyskE-anføreren til klubbens hjemmeside.

AC Horsens er første hold over nedrykningsstregen, og inden bundgyseren lover Sölvi Ottesen en dedikeret og engageret sønderjysk indsats.

- Vi vil komme med samme gejst og indstilling som i mandags og vi vil finde endnu et ekstra gear. Vi vil kæmpe som løver og give alt, hvad vi har. Den kamp vil vi bare vinde, siger han.

På SAS Ligaens 12- og sidsteplads ligger SønderjyskE side om side om Vejle, mens der kun er to point op til AC Horsens.

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce