3F Superliga -AaB-boss: Vi tror stadig på Helenius
2015-12-09 17:11:01
Foto: Getty Images

AaB-boss: Vi tror stadig på Helenius

AaB's sportsdirektør Allan Gaarde har stor tillid til, at Nicklas Helenius kan blive topscorer i AaB igen. Han regner med, at angriberen bliver i klubben efter vinterpausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicklas Helenius har stået i skyggen af AaB's to formstærke angribere Lukas Spalvis og Thomas Enevoldsen i dette efterår.

Den tidligere Aston Villa-angriber har fået spilletid i 10 kampe i efteråret, hvor de fleste har været som indskifter, og han har fortsat sit første mål til gode.

På trods af den manglende spilletid, så regner sportsdirektør Allan Gaarde fortsat med, at Helenius kan finde sit gamle niveau i AaB frem igen.

- Vi har stadig tiltro til, at Nicklas Helenius kan blive topscorer i Superligaen på et tidspunkt. De evner og afslutningsgener har han stadig, siger Gaarde til bold.dk.

Han har fuld forståelse for, at Helenius ikke er tilfreds med den nuværende situation i det nordjyske.

- Jeg kan sagtens forstå, at han er træt af, at han ikke spiller fodbold for tiden. Vi har alle sammen set, hvor mange mål, han kan score, så det har jeg fuldt forståelse for. Hvis jeg havde været i hans situation, så havde jeg haft det på samme måde.

- Det er helt logisk, at han har det sådan. Jeg tror, at han kan blive stærkere, når han på et tidspunkt får muligheden igen, men så skal han også slå til, siger AaB-bossen.

Regner du med, at han bliver i AaB i foråret?

- Ja, det forventer jeg. Vi har jo kontrakt med ham indtil sommeren 2017. Men det handler også om, at vi skal have en snak med ham omkring, hvordan tingene hænger sammen i den nærmeste fremtid, siger han.

Nicklas Helenius har spillet 137 Superliga-kampe for AaB, hvor det er blevet til 43 mål.

soren@bold.dk

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce