Det bliver ikke i den her omgang, at angriberen Aribim Pepple skal spille for AaB.
Den 18-årige englænder har ellers vist sig fint frem i løbet af de 14 dage, hvor han har trænet sammen med superligaholdet og scoret tre mål for nordjydernes U19-hold.
Men han er ikke klar til at tage springet op til seniorniveau. Det siger AaB's norske sportschef Inge Andre Olsen til Nordjyske.
- Det er ikke et navn, vi kommer til at skrive kontrakt med, for han er ikke klar til gå ind og forstærke superligatruppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Desuden har vi andre spændende og prioriterede navne som eksempelvis Anoseka Ementa på vej frem i vores akademisystem, som vi hellere vil bruge vores ressourcer på, siger sportschefen.
Inge Andre Olsen påpeger videre, at Aribim Pepple har vist sig som en spændende spiller med mange kompetencer, der kan være god for flere divisionsklubber.
Angriberen har senest været tilknyttet spanske Getafe på en ungdomskontrakt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga
































