2026-08-13 13:46:23

AaB med stort millionunderskud

AaB har et underskud på 14,5 millioner kroner før skat for første halvår af 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 4. runde

I morgen d. 14. aug 19:00

AaB

vs

FCF

Det er dyrt at rykke ned fra Superligaen.

Det kan AaB skrive under på. 

I sommeren 2025 rykkede klubben ud af landets bedste række, og nu har nordjyderne præsenteret et blodrødt regnskab for første halvår af 2026.

AaB har et underskud på 14,5 millioner kroner før skat. Samme periode året før lød på et overskud på 27,5 millioner kroner.

Underskuddet hænger sammen med at indtægterne efter nedrykningen for to år siden er faldet, oplyser klubben.

Indtægterne i årets første halvår udgør 25,8 millioner kroner mod 47,2 millioner kroner for samme periode i 2025.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -AaB med stort millionunderskud
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Faldet kan primært henføres til nedrykningen til 1. division i sommeren 2025, hvilket har medført væsentligt lavere tv-indtægter, sponsor- og partnerindtægter samt kampdagsindtægter, skriver AaB.

Resultatet af transferaktiviteter udgør 11,8 millioner kroner i første halvår af 2026 mod 48,7 millioner kroner i samme periode året før.

I sidste sæson endte AaB i den nederste del af 1. division og leverede dermed ikke op til forventningerne og målsætningen.

Siden er omkostningerne blevet mindsket, men det ændrer ikke på, at klubben har et stort millionunderskud.

AaB fastholder en forventning om et resultat for hele året om et underskud på 30-50 millioner kroner før skat.

Målsætningen er at kæmpe med i toppen af 1. division i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 4. runde

I morgen d. 14. aug 19:00

AaB

vs

FCF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce