

AaB må til lommerne.
Fredag eftermiddag lyder det således i en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans, at nordjyderne er blevet tildelt en bøde på 25.000 kroner.
Straffen falder i kølvandet på AaB’s udebanekamp mod Hobro tidligere på måneden.
Her lyder det i fredagens kendelse, at de gæstende fans antændte 20 stk. pyroteknik ved spillernes indløb.
Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga-klubben har fortsat muligheden for at anke.
- Kendelsen kan skriftligt indbringes for Fodboldens Appelinstans inden to uger efter afsendelsen af kendelsen, jf. § 31.3, nr. 1, I DBU’s love, skriver Fodboldens Disciplinærinstans.
AaB tabte kampen til Hobro med 0-1.

AaB
Hobro
Betinia Liga



































