



Der var vigtige point på på spil i 2. Divisionens topstrid, da Aarhus Fremad lørdag lagde græstæppe til opgøret mod Hillerød.
Inden opgøret lå hjemmeholdet således på ligaens sjetteplads, der giver adgang til oprykningsspillet med blot to point ned til Skive IK og Brabrand på pladserne under.
Gæsterne fra Hillerød lå på andenpladsen, blot et point efter Næstved på førstepladsen.
Det startede bedst for gæsterne, der kom foran allerede i det 16. minut ved Matin At-Atlassi, der med sin 11. sæsonscoring gjorde det til 1-0.
Det resultat fik lov at stå indtil det 37. minut, hvor hjemmeholdet bragte balance i regnskabet, da Emil Mortensen med sin scoring kunne gøre det til 1-1, hvilket var resultatet ved pausen.
Aarhus Fremad skulle også bringe sig på sejrskurs i det 79. minut, hvor Søren Andreasen var på pletten og bragte hjemmeholdet på 2-1.
Sejren blev cementeret efter et selvmål i det 83. minut af Magnus Klarskov Nielsen.
Med sejren indtager Aarhus Fremad nu femtepladsen i 2. division med to point ned til AB.
Skive sejrede ude mod Brabrand
Andetsteds var der opgør mellem netop Brabrand og Skive IK, der kæmper om de nederste placeringer i oprykningsspillet.
Før opgøret lå holdene således á point på syvende- og ottendepladsen med blot to point op til førnævnte Aarhus Fremad.
Det var gæsterne fra Skive, der trak sig sejrrigt ud af det opgør.
Sejren blev etableret i anden halvleg, hvor først Sebastian Denius i det 48. minut og dernæst to gange Mads Agger i henholdsvis det 71. minut og 90. minut sikrede en vigtig udesejr og tre point til skibonitterne.
Dermed ligger Skive nu på syvendepladsen, á point med AB på sjettepladsen, der dog har spillet en kamp færre.
Resultater fra 2. division
Aarhus Fremad 3-1 Hillerød
Brabrand 0-3 Skive IK
Middelfart 2-1 B93


Skive IK
B.93
Aarhus Fremad
Brabrand IF
Middelfart Boldklub
CampoBet 2. division
Hillerød

































