2. Division -Aarhus Fremad henter gammel kending hjem
Foto: Flemming Slabiak
2019-07-30 14:43:45
Foto: Flemming Slabiak

Aarhus Fremad henter gammel kending hjem

Efter seks år i det københavnske vender 33-årige Rune Friis hjem til Aarhus Fremad, hvor han tidligere i karrieren har spillet i mere end otte år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tilbage i 2013 forlod Rune Friis Aarhus Fremad efter mere end otte år i klubben, men nu vender han hjem igen.

Efter ophold hos Fremad Amager og GVI på Sjælland har den 33-årige midtbanemand lavet en aftale med sin gamle klub, og det vækker glæde hos cheftræner Morten Mølkjær.

- Rune kommer med en god fodboldpakke, han har et flot blik for spillet, vijlen til at arbejde hårdt og så har han evnerne til at træffe de rigtige valg på de rigtige tidspunkter, siger Mølkjær til klubbens hjemmeside.

- Han har vist sig iøjenfaldende godt frem til træning i de seneste ti dage. Når vi ser på, hvordan han falder ind i hele truppen uden for banen også, ligner det jo ikke en mand, der har været væk fra Fremad i seks år. Derfor bliver det uden tvivl en god mand at få ind i truppen, siger Mølkjær.

Rune Friis har fået sin fodboldopdragelse i AGF, hvor han dog aldrig brød igennem til førsteholdet.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce