







Med et hattrick stjal Wessam Abou Ali rampelyset i nattens 4-4-opgør mellem FC Porto og Al Ahly.
Det var dog ikke nok til, at den egyptiske storklub gik videre ved klub-VM.
- Jeg er virkelig ked af det. Jeg føler, vi skulle have scoret fem eller seks mål til sidst. Chancen var der for i hvert fald at vinde kampen og score nogle flere mål, men vi var ikke skarpe nok foran mål i anden halvleg, ligesom vi ikke forsvarede os så godt i visse situationer.
- Men jeg er glad for, at vi fik scoret nogle mål og leverede en god præstation og gjorde klubben glad, siger Abou Ali til DAZN.
Artiklen fortsætter efter billedet

Al Ahly endte med to point for tre kampe og må se Inter Miami og Palmeiras gå videre fra gruppen.
- Vi startede godt mod Inter Miami og skulle have vundet den kamp i første halvleg. Det var uheldigt mod Palmeiras, hvor jeg scorede et selvmål, men i denne kamp viste vi virkelig, hvad vi er i stand til.
- Vi spillede hurtig fodbold med nogle unge og sultne spillere. Desværre vandt vi ikke og gik videre, men jeg er glad for, at vi i sidste kamp kunne vise det her til vores fantastiske fans, der er overalt, siger Abou Ali.

Al Ahly SC
VM for klubhold


































