2025-02-24 17:50:56

AC Horsens klapper i efter fanprotest

Hverken sportsdirektør Esben Hansen eller AC Horsens' amerikanske ejere ønsker at kommentere på fanprotesterne fra søndagens kamp mod FC Roskilde, hvor der blev langet ud efter sportsdirektøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 19. runde

FT

ACH

1 - 2

FCR

53'
10
Sebastian Pingel
Mål
69'
11
Anders Faester
Mål
72'
12
Andreas Maarup
Mål

En opsigtsvækkende fanprotest så dagens lys, da AC Horsens søndag tog hul på forårssæsonen i NordicBet Ligaen.

Klubbens officielle fanklub, Alliancen, viste tre bannere, hvoraf det ene havde teksten ’Esben – would you rather be coach?’, som var henvendt direkte til sportsdirektør Esben Hansen.

Budskaberne var skrevet på engelsk, fordi klubbens amerikanske ejere var til stede på Nordstern Arena Horsens til søndagens kamp.

AC Horsens-fanklubben fortalte efter kampen, at de har mistet tilliden til sportsdirektør Esben Hansen, blandt andet på baggrund af Bolds historie om, at forholdet mellem Esben Hansen og cheftræner Martin Retov er iskoldt.

Bold har forsøgt at få en kommentar fra AC Horsens' amerikanske ejere og sportsdirektør Esben Hansen til de opsatte bannerne, men ingen af dem ønsker at kommentere på søndagens opsigtsvækkende fanprotest.

- Vores spillere og trænere har fokus på at vinde den næste kamp på fredag, så vi har ingen kommentarer, lyder det i et skriftligt svar fra AC Horsens.

Esben Hansen er heller ikke vendt retur trods flere henvendelser. 

Kold luft
Fansenes protest søndag kom som en direkte reaktion på Bolds historie i januar om det betændte forhold mellem Esben Hansen og cheftræner Martin Retov.

Her kunne Bold beskrive, hvordan sportsdirektøren har truffet vigtige beslutninger uden at involvere og informere cheftræneren.

Det var eksempelvis tilfældet, da Esben Hansen fyrede Retovs assistent og ven, Jimmy Brinksby, helt uden Retovs vidende, ligesom cheftræneren ikke var informeret om nært forestående spillersalg - blandt andre Elijah Just og Anton Ekeroth.

Esben Hansen sendte desuden i sommer 30-årige Oliver Stanisic ned på U19-holdet i AC Horsens, da svenskeren ikke ville acceptere den kompensation, han blev tilbudt for at ophæve sin aftale. En manøvre der ifølge Bolds oplysninger faldt mange i klubben for brystet.

AC Horsens-fansene ville med søndagens protest vise deres opbakning til Martin Retov og deres manglende tillid til Esben Hansen.

- Som vi forstår det, også på baggrund af jeres artikel, er der lige nu gang i en magtkamp mellem Esben Hansen og Martin Retov, og der vil vi understrege, at vi støtter 100 % op om Retov.

- Vi har mistet tilliden til Esben Hansen som leder, og hans handlinger matcher ikke de værdier, vi har som klub, lød det fra Alliancen søndag.

AC Horsens tabte søndagens premierekamp mod bundproppen FC Roskilde med 1-2.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 19. runde

FT

ACH

1 - 2

FCR

53'
10
Sebastian Pingel
Mål
69'
11
Anders Faester
Mål
72'
12
Andreas Maarup
Mål
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce