3F Superliga -AC Horsens-legende stopper endegyldigt
2020-07-22 13:59:38
Foto: Getty Images

AC Horsens-legende stopper endegyldigt

43-årige Søren Jochumsen stopper nu helt med at spille fodbold, hvorfor han ikke længere er et aktiv for AC Horsens, hvis man igen kommer i en nødsituation.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I efteråret hev Bo Henriksen den tidligere førstemålmand i AC Horsens, Søren Jochumsen, med i truppen i to kampe, da man var i knibe på klubbens førstehold.

Men den mulighed er nu helt væk, skriver AC Horsens på sin hjemmeside.

43-årige Søren Jochumsen stopper nemlig på AC Horsens-moderklubben fS Horsens' kommende Danmarksserie-hold, hvorfor han heller ikke vil være til rådighed for Superliga-mandskabet AC Horsens, hvis Bo Henriksen og co. skulle komme i problemer.

- Det var super sjovt at være med i efteråret og få lov til at bidrage, og jeg nød det virkelig. Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde under Bo Henriksen, Mads Lyng og Peder Hansen og være sammen med de fantastiske gutter i truppen, men nu er det slut, siger Jochumsen til AC Horsens' hjemmeside.

AC Horsens-manager Bo Henriksen forstår Søren Jochumsens beslutning.

- Søren Jochumsen er jo om nogen en levende legende i AC Horsens, og det siger noget om hans gule hjerte og commitment til klubben, at han valgte at træde til, da vi manglede en målmand. 

- Han er en fantastisk fyr, der altid bidrager til en god stemning, og han er guld værd for et omklædningsrum. Jeg er sikker på, at han bliver landets bedste seriemålmand, når han får styr på sin skade, og han skal selvfølgelig have tusind tak for at hjælpe os i en svær situation, siger Bo Henriksen i pressemeddelelsen.

Søren Jochumsen fortæller, at han vil trappe ned og fortsætte med at spille på andre mandskaber i Horsens fS, hvor han desuden håber på at blive målmandstræner.

Søren Jochumsen er noteret for 524 kampe for AC Horsens' førstehold.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce