3F Superliga -AC Horsens tester rutineret ghaneser
2017-06-27 13:34:29
Foto: Getty Images / Lars Rønbøg

AC Horsens tester rutineret ghaneser

AC Horsens har i disse dage den 29-årige ghanesiske forsvarsspiller Isaac Vorsah til prøvetræning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AC Horsens har denne sommer forstærket holdet med Jonas Thorsen og Alexander Ludwig, og nu er der muligvis en rutineret forstærkning på vej til klubben.

Bo Henriksen bekræfter overfor BT, at ghaneseren Isaac Vorsah, som har en fortid i klubber som Hoffenheim og RB Salzburg, i denne uge træner med i klubben.

- Vi er godt klar over, at han er en dygtig spiller og har spillet en masse kampe på et meget højt niveau både i Bundesligaen og på landsholdet, så vi ved, hvad han kan, når han er på topniveau. Han har været skadet i længere stykke tid og skal lige finde niveau igen, og det er det, vi skal bruge de her dage til at finde ud af, om han kan komme hos os, siger Henriksen til BT.

Vorsah har knap 100 kampe i Bundesligaen på CV'et og står også noteret for 43 landskampe for Ghana.

Annonce
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce