Den franske højreback Abdoulay Konko fik ikke forlænget sin kontrakt med Lazio efter sidste sæson og er for tiden på udkig efter en ny klub. Konkos agent er overrasket over, at Lazio ikke ville forlænge, men fortæller samtidig, at de ikke mangler interesserede klubber.
- Både Abdoulay og jeg er meget overraskede over, at Lazio ikke engang tilbød en ny kontrakt efter hans mere end positive præstationer i sidste sæson. Vi kan ikke forstå, hvorfor direktørerne i Lazio ikke overvejede at beholde ham, siger agent Daniele Conte ifølge Football Italia til IlMilanista.it og bekræfter AC Milans interesse:
- Milan er en god mulighed, og der er tre andre Serie A-klubber, der også er interesserede, så vi overvejer, hvad vi skal gøre som det næste. AC Milan har fortalt os, at de skal trimme truppen lidt, før vi kan lave en aftale, fortæller agenten.
32-årige Konko har spillet 156 Serie A-kampe i sin tid i Lazio, Genoa og Siena.


Lazio
AC Milan
Serie A































