For et par uger siden bragte AfricaFoot en opsigtsvækkende historie.
Ifølge mediet havde FC København sendt en forespørgsel afsted på Manchester Uniteds Hannibal Mejbri.
Mejbri skulle dog ikke have været så lun på ideen. FCK-kanten Elias Achouri kan heller ikke se fidusen i det. De to kender hinanden fra det tunesiske landshold og er også venner privat.
Tirsdag blev Achouri spurgt ind til rygtet, og hans svar efterlod ikke meget op til fortolkning.
- Jeg ved ikke, hvor I finder den slags information, siger Achouri grinende, inden han fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis jeg skal være ærlig, kan jeg ikke se... Vi har så mange midtbanespillere, så jeg kan ikke se, hvorfor han skulle komme til FCK.
- Han er min ven, og han er en god spiller. Men det er ikke noget, jeg forventer sker, siger kantspilleren til Bold og resten af den fremmødte presse.
Mejbri har et enkelt år tilbage af sin aftale med United. Han tilbragte foråret på leje i Sevilla.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga


































