Situationen er en helt anden nu i forhold til for én måned siden.
For før kampen mod Belarus i Ungarn, ville Brian Riemer ikke tage hensyn til Joachim Andersen og Victor Froholdt, der stod med en advarsel og risiko for karantæne.
- Nu er vi gået i gang med en sprint. Derfor skal vi tænke os godt om, fordi vi har spillere i karantænefare, siger Brian Riemer og slår fast:
- Det handler om, at vi skal træffe de rigtige beslutninger. Vi skal også vise Belarus den respekt, de fortjener. De var trods alt tæt på at nappe et point mod Skotland, pointerer landstræneren.
Han svarer ikke direkte på, hvor stor konsekvens det får for Joachim Andersen og Victor Froholdt til opgøret i Parken, men mellem linjerne forstår man, at Brian Riemer ikke kommer til at løbe en risiko, så Danmark er svækket til den måske afgørende kamp mod Skotland tre dage efter mødet med Belarus.
- For os handler det om, at vi skal stå med bedst mulige udgangspunkt i Skotland. Vi skal sende det bedste hold på banen.
- Om det får betydning for Joachim og Victor venter vi lige med. Startopstillingen får I altså ikke her. Men som jeg siger, er det en situation jeg skal forholde mig til, pointerer Brian Riemer.
Kasper Schmeichel er den tredje spiller i farezonen for karantæne, men her virker landstræneren en anelse mere afslappet i forhold til at benytte ham mod Belarus.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
- Der er en lidt mindre risiko for, at han får en dum advarsel efter en tackling. Kasper er også så rutineret, at han tænker sig om.
- Samtidig har han enorm betydning for vores muligheder for at kvalificere os til VM, siger Brian Riemer og understreger:
- Det er vigtigt, at vi ikke skifter for meget ud på vores hold. Det handler om, at vi skal bevare relationer og den rytme, vi har på holdet.
- Så de udskiftninger, der vil være mellem de to kampe, handler om, at der skal være en balance, så vi får friskhed og samtidig bevarer kontinuiteten, pointerer han.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere

Danmark







































