2026-06-30 05:55:07

Afgjort fra pletten: Marokko sendte Holland ud i mørket

Marokko gik videre til ottendedelsfinalerne ved VM efter en sejr i straffesparkskonkurrence mod Holland. Den ordinære kamp endte 1-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

FT

HOL

3 - 4

MAR

72'
10
Cody Gakpo
Mål
90'
11
Issa Diop
Mål
121'
21
Teun Koopmeiners
Mål på straffe
121'
21
Neil El Aynaoui
Brændt straffe
121'
21
Justin Kluivert
Brændt straffe
121'
22
Soufiane Rahimi
Mål på straffe
121'
32
Wout Weghorst
Mål på straffe
121'
33
Chemsdine Talbi
Mål på straffe
121'
33
Quinten Timber
Brændt straffe
121'
33
Achraf Hakimi
Brændt straffe
121'
33
Crysencio Summerville
Brændt straffe
121'
34
Ismael Saibari
Mål på straffe

Estadio Monterrey dannede tirsdag morgen rammen for opgøret mellem Holland og Marokko.

Holdene skulle dyste om en plads i ottendedelsfinalen mod Canada, og der var på forhånd lagt op til en underholdende kamp.

Fra opgørets start var der knald på, og det resulterede i flere dueller. Blandt andet var Jan Paul van Hecke og Ismael Saibari i en meget ophedet diskussion efter en duel.

I første halvleg var Marokko tættest på en føring, men Bart Verbruggen viste flot målmandsspil flere gange. 

Holland viste dog også tænder et par gange, og Micky van de Ven leverede et fint langskudsforsøg.

Mod slutningen af halvlegen kom Jan Paul van Hecke ud for et uheld, da forsvarsspilleren fik en støvle i hovedet.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Afgjort fra pletten: Marokko sendte Holland ud i mørket
Foto: Eloisa Sanchez/Reuters/Ritzau Scanpix

Selv om hollænderen efterfølgende blødte en del fra hovedet, spillede han videre efter behandling.

Flere store chancer
Kort før pausen og kort efter pausen var Marokko meget tæt på at score.

Før pausen fik Ismael Saibari alletiders mulighed efter en dødbold, men offensivspilleren kunne akkurat ikke nå bolden.

I starten af anden halvleg blev Achraf Hakimi sendt i dybden, men Marokko-stjernens afslutning ramte overliggeren.

Marokkos dominans fortsatte efterfølgende, og Holland havde meget svært ved at komme frem til noget.

Rørende billeder
Selv om det var tilfældet, så endte Holland alligevel med at score til 1-0.

En lang bold blev sendt afsted mod Wout Weghorst, der derefter headede bolden videre til Crysencio Summerville.

Offensivspilleren løb herefter mod Marokkos mål, og selv om han blev tacklet, formåede han at aflevere bolden liggende til Cody Gakpo, der hamrede bolden i kassen.

Liverpool-profilen fortalte forud for kampen, at han for nylig havde mistet sit ufødte barn, og det var tydeligt at se, at han var rørt efter scoringen.

Forløsning
Marokko kæmpede efterfølgende for en udligning, og den kom i tillægstiden.

Et indlæg blev sendt ind i det hollandske felt, og så steg Issa Diop til vejrs og sendte de marokkanske fans i ekstase.

Der blev ikke scoret flere mål efterfølgende, og derfor skulle kampen ud i forlænget spilletid.

I den forlængede spilletid var Marokko uhyre tæt på at bringe sig foran. Soufiane Rahimi driblede sig helt fri inde i feltet, hvorefter han afsluttede tæt på mål.

På mirakuløs vis fik Bart Verbruggen dog reddet skuddet, og derfor blev Holland holdt inde i kampen.

Afgjort fra pletten
Ingen af holdene kom efterfølgende for alvor tæt på en scoring, og derfor skulle opgøret afgøres fra pletten.

Her trak Marokko det længste strå, da Justin Kluivert, Quinten Timber og Crysencio Summerville alle brændte, mens Marokko kun missede fra pletten to gange.

Marokko var ellers også tæt på at brænde tre gange, men Verbruggen endte med at score selvmål på et af de første skud fra Marokko.

Målmanden havde faktisk reddet bolden, men endte med at sparke bolden i eget net med sit ben efter redningen.

Marokko skal nu spille ottendedelsfinale mod Canada.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop

Hattrick | Afsnit 127

Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.

Læs mere
-9:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

FT

HOL

3 - 4

MAR

72'
10
Cody Gakpo
Mål
90'
11
Issa Diop
Mål
121'
21
Teun Koopmeiners
Mål på straffe
121'
21
Neil El Aynaoui
Brændt straffe
121'
21
Justin Kluivert
Brændt straffe
121'
22
Soufiane Rahimi
Mål på straffe
121'
32
Wout Weghorst
Mål på straffe
121'
33
Chemsdine Talbi
Mål på straffe
121'
33
Quinten Timber
Brændt straffe
121'
33
Achraf Hakimi
Brændt straffe
121'
33
Crysencio Summerville
Brændt straffe
121'
34
Ismael Saibari
Mål på straffe
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce