1. Division -Afklaret Koch Helsted: Klubben vil ikke sælge
Foto: HB Køge
2018-08-29 18:44:37
Foto: HB Køge

Afklaret Koch Helsted: Klubben vil ikke sælge

Der har været Superliga-interesse for HB Køges Martin Koch Helsted i dette transfervindue, men klubben er ikke interesseret i at sælge ham, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brandvarme Martin Koch Helsted kommer formentlig også til at bombe for HB Køge i efteråret.

Angriberen forklarer til bold.dk, at der har været interesse for ham fra andre klubber denne sommer, men det bliver formentlig ikke til mere end det.

- Som det ser ud lige nu, skal jeg ingen steder hen. Den er lige som blevet lukket, for HB Køge er ikke interesseret i at sælge, siger Martin Koch Helsted.

- Der har været lidt interesse, men det er jo næsten også uundgåeligt, når man har haft så meget tur i den. Interessen har været lidt sent her i transfervinduet, så det har HB Køge ikke været interesseret i.

Der er dog ingen sure miner over, at klubben vil holde fast i ham.

- Det respekterer jeg, og jeg har jo også en kontrakt at forholde mig til. Så det er ganske fint, siger angriberen.

Martin Koch Helsted bekræfter, at der har været interesse fra Superligaen. Det er en liga, han endnu ikke har prøvet kræfter med, og han forstår godt, hvis nogen tænker, at det snart skal til at være for den 29-årige angriber.

- Jo, det er også rigtigt nok. Men hvis jeg fortsætter med at lave kasser, tænker jeg, at der måske er interesse igen til vinter. Jeg tænker ikke, at jeg bliver dårligere i løbet af det her halve år.

- Så må folk jo tage alderen i betragtning på det tidspunkt. Det kan jeg jo ikke rigtig gøre noget ved, det er bare sådan, det er, siger Martin Koch Helsted.

Angriberen har i denne sæson scoret fem mål i seks kampe i 1. division. Han kom til HB Køge for et år siden og har siden scoret 22 mål i 39 kampe.

Martin Koch Helsted har et år tilbage af kontrakten med HB Køge.

anton@bold.dk

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce