AC Horsens' reservekeeper Michael Lansing har fundet sig en ny klub, som han skifter til fra årsskiftet.
Således oplyser AC Horsens, at amerikanske Lansing har indgået en aftale med Aalesund, der er rykket ud af Eliteserien i denne sæson som oprykker.
Han har skrevet under på en treårig aftale med den norske klub, efter han for nylig har overvejet et tilbud om forlængelse i AC Horsens.
- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde beholdt Michael Lansing i vores målmandsteam, for han er en stærk målmand og en rigtig god fyr for træningsmiljøet og omklædningsrummet, men han vil gerne være førstemålmand, og det har været svært hos os, hvor Matej Delac har holdt et meget højt niveau.
- Vi er kede af at miste ham, men vi har selvfølgelig også forståelse for, at han forfølger sit mål om at blive førstemålmand et andet sted, og vi ønsker ham alt det bedste, siger ACH-sportschef Niels Erik Søndergård i en pressemeddelelse.
Lansing var i sidste sæson førstekeeper i AC Horsens, men blev slået af, da Matej Delac fik to kampe under en Lansing-karantæne, og siden har han været andenkeeper.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Aalesund
3F Superliga
Norge Eliteserien































