I transfervinduet meldtes russiske Spartak Moskva interesserede i FC Midtjyllands Evander, og torsdag berettes om en kuriøs historie i den forbindelse.
Således forlyder det i et Spartak KB Telega-telegram, at Spartak Moskva skulle have forsøgt at holde prisen på Evander nede ved at sende et bud gennem en anden russisk klub, UFA, så et lidt højere Spartak-bud kunne se bedre ud.
Den historie bekræfter Evanders agent, Evandro Ferreira, torsdag overfor mediet Metaratings.
- Ja, jeg hørte fra repræsentanter i FC Midtjylland, at der var et bud fra Ufa på Evander. Jeg tror, Spartak forsøgte at købe min spiller på den måde, og det blev gjort for at holde prisen på Evander nede. Det var Spartaks intention, siger agenten til Metaratings og fortsætter:
- Jeg ved ikke, hvorfor handlen ikke gik igennem. Personerne fra Spartak talte kun til mig om Evander, hans kvaliteter og hvad han ville have og så videre. I forhold til bud og den slags talte Spartak og Midtjylland direkte. Jeg har ingen idé om, hvorfor Spartak ikke færdiggjorde, hvad de startede.
22-årige Evander forlængede tidligere i år sin kontrakt med FCM. Den løber nu til sommeren 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Spartak Moskva
FC Ufa
FC Midtjylland
3F Superliga
Premier League

































