International -Agent: Marseille har ikke råd til Isla
2016-03-25 20:39:20
Foto: Getty Images

Agent: Marseille har ikke råd til Isla

Ifølge Mauricio Islas agent har Marseille ikke råd til at udnytte købsoptionen på den alsidige spiller. Dermed vender Isla efter alt at dømme tilbage til Juventus.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Marseille lejede i sommer chilenske Mauricio Isla i Juventus, og i kontrakten sikrede man sig en købsoption på den alsidige spiller.

Men når lejeaftalen udløber, vender Isla tilbage til Den Gamle Dame, afslører hans agent Fernando Felicevich.

- Spilleren vil ikke blive købt med det samme af Marseille, siger han ifølge football-italia.net til Tuttomercatoweb.

- Selvom han har gjort det godt, er klubben i en økonomisk situation, hvor de ikke har råd til købsoptionen. I juni vender han tilbage til Juventus, hvor han stadig har et år tilbage af kontrakten. Alt andet er spekulation, siger han.

27-årige Isla kom i 2012 til Juventus fra Udinese.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce