Rygtet var løbet forud, og nu bekræfter AGF så, at klubben har købt den islandske midtbanespiller Björn Daniel Sverrisson i Tippeliga-klubben Viking. Han er blevet udstyret med en treårig kontrakt.
- Vi har i et stykke haft vores søgelys rettet mod Björn, som vi har fulgt i en del kampe og har fået et rigtigt godt indtryk af både fodboldmæssigt og menneskeligt, siger sportschef Jens Andersson i en pressemeddelelse.
- Han har den typiske islandske tilgang til spillet og besidder en række kvaliteter, der passer godt ind på vores hold. Han har en god venstrefod, er pasningsstærk, læser spillet godt og er også stærk i hovedspillet.
- Og fra sin position på midtbanen er han dygtig til at komme frem til afslutninger, hvilket hans målsnit i de forskellige klubber, han har spillet for, også viser. Det er en spiller, som helt sikkert vil give os flere strenge at spille på.
26-årige Sverrisson har spillet seks A-landskampe for Island.


AGF
Viking
3F Superliga

























