Guldkampen i 3F Superligaen tog et nyt tvist mandag aften.
Efter et dramatisk midtjysk derby tabte FC Midtjylland et skridt i guldkampen, da de spillede 3-3 mod rivalerne fra Viborg FF.
Det betyder, at AGF nu har skæbnen i egne hænder.
Der resterer to runder, og for aarhusianerne venter et udebaneopgør mod Brøndby IF og en hjemmekamp mod Viborg FF i sidste spillerunde.
Bliver det til to sejre i de kampe, så er der guld til AGF for første gang på 40 år. Alle andre resultater vil gøre dem afhængige af FC Midtjylland.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ulvene, der møder FC Nordsjælland i Farum og Brøndby IF hjemme på MCH Arena, har nemlig så god en målforskel, at AGF reelt skal have flere point end FCM.
Det betyder med andre ord, at AGF blot skal matche FCM i de sidste to spillerunder, mens midtjyderne altså skal håbe på, at Jakob Poulsen og co. snubler minimum en gang.
Reelt kan guldkampen allerede blive afgjort på søndag. Snubler FCM i Farum, så kan AGF selv afgøre det et par timer senere på Brøndby Stadion.
Uanset om FCM taber eller spiller uafgjort, så skal AGF vinde på Brøndby Stadion, hvis de skal blive danske mestre på søndag.
Se Superliga-tabellen her.

Midtjysk derby sender matchbold til AGF
Hattrick | Afsnit 75Der var mål, fejl og masser af drama, da det midtjyske derby leverede en vild 3-3’er - og det kan få betydning for guldkampen.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
3F Superliga



































