

Det blev aldrig en køn kamp, da AGF var på besøg i Herning, men det er FCM nok ret ligeglade med.
Thomas Thomasbergs tropper trak sig nemlig sejrrigt ud af opgøret, efter først Kevin Mbabu og siden Franculino formåede at passere Jesper Hansen i AGF-målet.
Netop Jesper Hansen var træt af, at de forsvarende danske mestre scorede på to dødbolde.
- Det gør ondt for os, at vi indkasserer på et hjørnespark og et langt indkast. Der må vi også kigge på, hvordan de får situationer.
- Vi vidste, FCM ville lægge et tryk på i feltet, og det gør de så også og får scoret to mål på det. Det må man bare sige, de er dygtige til, og det afgør kampen, fortæller han efter nederlaget.
Artiklen fortsætter efter billedet

Topkampen var en meget fysisk præget affære, og her mener AGF-målmanden, at aarhusianerne kan lære noget af deres banemænd.
- Vi skal lære at få mere kynisme og skarphed, hvor vi bliver overmatchet en smule i nogle situationer. De har skarpheden, selv om det ikke lige kører for dem, og de stiller sig ned og lader os være på bolden.
- Det er jo tophold, der er gode til det, selv om de har spillet i midtugen. Det skal vi lære af - også på dage, hvor det ikke lige kører for os, siger Jesper Hansen.
Gylden mulighed
Kampen mod FCM var ellers alletiders mulighed til Uwe Röslers mandskab for at kravle helt til tops i Superligaen.
En sejr havde nemlig betydet, at aarhusianerne havde været rækkens nye duks. Derfor er nederlaget ekstra ærgerligt, siger Jesper Hansen.
- Vi føler ikke, vi bliver udspillet, og vi føler ikke, de dominerer på chancer. Så på den måde er det ærgerligt, for det var en gylden måde for at spille os helt op i toppen.
- Vi skal være mere hårdføre og kontante mod de hold, der spiller fysisk, afslutter Hansen.
Nederlaget var AGF's første i Superligaen siden juli, hvor de tabte en hæsblæsende affære i Parken 2-3 til FCK.
Röslers mandskab får mulighed for at rejse sig igen på søndag, hvor de tager imod Lyngby hjemme på Ceres Park.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga



































