






Et udsolgt Østerbro Stadion dannede onsdag aften rammen om et opgør mellem Skjold og AGF i 3. runde af Betano Pokalen.
Skjold spiller til daglig i Danmarksserien, men AGF stillede alligevel med flere store navne som Callum McCowatt, Tobias Bech og Jesper Hansen.
Gæsterne fra Aarhus skulle kun bruge en lille håndfuld minutter på at bringe sig foran, da Mikael Anderson iskoldt lagde bolden i det lange hjørne fra en position i feltet.
Skjold bed fra sig og havde senere bolden i nettet, men dommeren fløjtede for offside.
Lige før pausen fordoblede Tobias Bech til 2-0 på et straffespark, efter at Stefen Tchamche blev nedlagt i feltet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Frederik Emmery blev skiftet ind til anden halvleg, og han viste hurtigt klassen, da han satte Callum McCowatt op til en scoring. Det var midtbanespillerens første for AGF.
Bare to minutter senere gjorde Emmery det til 4-0 med en afrettet afslutning. Senere blev ondt værre for Skjold, da Emmery fra kanten af feltet sparkede bolden i det lange hjørne.
De fremmødte Skjold-fans skulle dog få lidt at juble over, da hjemmeholdet godt ti minutter senere fik et straffespark for hånd på bolden. Christian Kold fik ansvaret, og han sparkede sikkert bolden i mål til 1-5 for Skjold.
AGF var dog ikke færdige med at score mål. Gæsterne gjorde det kort før slutfløjt til 6-1 på en scoring af Sebastian Jørgensen, som prikkede bolden over stregen efter et hovedstød fra Stefen Tchamche.
Resultatet betyder, at AGF er klar til 4. runde af Betano Pokalen.

AGF
Skjold
Betano Pokalen



















