




Patrick Mortensen antændte AGF-festen i Parken fredag aften.
Den 36-årige målræv scorede til 1-0 i aarhusianernes 3-2-sejr over FC København, og efter kampen foreholdt han sig til, hvor stor en forløsning det var oven på de brændte straffespark mod henholdsvis Randers og FC Midtjylland.
To kampe, der gav et afkast på bare et point.
- Jeg vender den jo lidt om. Jeg synes, det er fantastisk, at medierne har lyst til at bruge så meget spalteplads på mine straffespark. Det er jo nok, fordi jeg har gjort et eller andet rigtigt, smilte angriberen.
- Jeg er rimelig cool omkring det. Det vigtigste for mig er, at jeg har en god kerne af personer, jeg lytter til, og så har jeg ikke behov for at få råd af så mange andre.
- Det er svært nogle gange. Man kan jo falde i den fælde, at man går på Facebook eller på andre medier og læser det ene eller det andet, og måske dykke ned i kommentarspor, der kører dig helt ned. Men lader du være med det, så skal det nok gå.
Artiklen fortsætter efter billedet

Væltet af kærlighed
Efter scoringen til 1-0 skubbede holdkammeraterne Patrick Mortensen lidt frem, så han kunne deltage i jublen med de medrejsende AGF-fans.
Og generelt har hele holdet støttet ham.
- De har været fantastiske og meget støttende. Næsten for meget. Flere af dem skrev til mig, at de støtter mig. Jeg undskyldte også efter kampen mod Randers, hvor jeg brændte to, og jeg nåede ikke engang at tale færdig, før flere sagde, at jeg bare skulle holde kæft, for det havde ikke noget med mig at gøre.
- De viser mig en masse kærlighed, og det kan jeg stadig blive lidt rørt over her på mine ældre dage, sluttede Patrick Mortensen.
Patrick Mortensen skiftede til AGF fra Sarpsborg i 2019. Siden er det blevet til 106 mål, og fredag scorede han sin anden sæsontræffer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
FC København
3F Superliga




































