AIK -AIK skriver med 32-årig landsholdsmålmand
Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-08-09 19:12:00
Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix

AIK skriver med 32-årig landsholdsmålmand

AIK har skrevet kontrakt med den 32-årige svenske landsholdsmålmand Kristoffer Nordfeldt, der har fået en kontrakt for resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den svenske målmand Kristoffer Nordfeldt har fundet sig en ny klub, efter hans kontrakt med tyrkiske Genclerbirligi udløb denne sommer.

For den 32-årige målmand har skrevet kontrakt for resten af sæsonen i svenske AIK.

Det er en tilføjelse til truppen, som især vækker glæde hos klubbens sportschef, Henrik Jurelius, efter danske Jakob Haugaard har pådraget sig en langvarig skade.

- Som alle ved, har der længe været en usikker situation vedrørende målmandspositionen på grund af Jakob Haugaards langvarige skade, hvor det stadig er usikkert, hvornår han kan være tilbage i kamp igen.

- Vi er derfor både glade og stolte over, at Kristoffer Nordfeldt i dag valgte at skrive under med AIK og stå til rådighed i resten af sæsonen, lyder det fra Henrik Jurelius til klubbens hjemmeside.

Kristoffer Nordfeldt stod i sidste sæson 36 kampe for Genclerbirligi i den tyrkiske Super Lig.

Han er derudover noteret for 14 kampe på det svenske A-landshold.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce