3F Superliga -AK sikrede OB tre point mod FCK
2015-08-30 19:53:54
Foto: Getty Images / Lars Rønbøg

AK sikrede OB tre point mod FCK

Anders K. Jacobsen scorede sit første mål siden skiftet til OB, og sikrede fynboerne tre point mod FC København. Kampen endte 1-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

OB

1 - 0

FCK

62'
10
Anders K. Jacobsen
Mål

OB skulle søndag forsøge at rejse sig igen, efter at de i sidste runde fik store klø i Aalborg, hvor de tabte 5-1. Dagens gæster fra FC København kom til kampen med to uafgjorte i bagagen, og derfor var det to revanchelystne hold, som gik på banen i Odense.

FCK startede kampen bedst, hvor de spillede offensivt og havde flere gode muligheder i kampens begyndelse. Københavnerne gav comeback i startopstillingen til Andreas Cornelius, som har siddet ude med en skade siden sidste sæson, hvor han brækkede anklen.

Gæsterne følte sig snydt for et straffespark, da Federico Santander tæmmede bolden efter et hjørnespark og tog et træk. Bolden ramte Ari Skulason på hånden, og selvom det umiddelbart lignede et straffespark, så dømte dommeren det ikke. 

Til gengæld slog fynboerne kontra, hvor Oliver Lund sendte en god afslutning mod mål, men Stephan Andersen var på plads.

Efter en halv times spil burde Andreas Cornelius have bragt FCK foran. OB’s målmand Michael Tørnes lavede en brøler og afleverede bolden til William Kvist, som afleverede bolden til Santander. Han sendte bolden videre til Cornelius, som var alene igennem med Tørnes, men den store angriber sendte bolden over målet.

Begge hold forsatte med at levere god underholdning efter pausen, men det var OB som bragte sig foran efter 62 minutter. Jakob Ankersen lavede en dårlig aflevering langt oppe på OB’s banehalvdel, og her var Oliver Lund vågen. Han stjal bolden og satte i fuld sprint.

Da han nærmede sig OB-målet spillede han Anders K. Jacobsen fri, som flot vippede bolden over Stephan Andersen til 1-0. Flot chip af OB’s nye angriber, som for første gang var at finde i startopstillingen.

FC København pressede på i resten af kampen og jagtede den pointgivende scoring, men det lykkedes aldrig for københavnerne. Det var tæt på for FCK's målmand Stephan Andersen, da han havde sneget sig med op ved et hjørnespark, men bolden ville ikke ind. Dermed måtte de for tredje gang i træk gå fra banen uden at have vundet.

Til gengæld er OB tilbage på sejrskurs og med dagens tre point får de igen kontakt til subtoppen i Superligaen, hvor de nu har 10 point ligesom Randers, Brøndby, AaB og AGF.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

OB

1 - 0

FCK

62'
10
Anders K. Jacobsen
Mål
Annonce

101 kommentarer

Se kommentarer
Annonce