Er Ruben Amorim på vippen i Manchester United?
Spørgsmålet har floreret vidt og bredt i de engelske medier, efter at Manchester United har fået den værste start på Premier League siden 1992/93-sæsonen.
Torsdag blev der pustet yderligere til spekulationerne om portugiserens fremtid på Old Trafford, da The Athletic berettede om et møde på Carrington mellem klubejer Sir Jim Ratcliffe og Amorim.
Men mødet var ikke af dramatisk karakter. Tværtimod.
Det fortæller Ruben Amorim ifølge BBC Sport på et pressemøde fredag.
Her var han sågar i stand til at joke om mødets dagsorden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han tilbød mig en ny kontrakt, indleder Amorim kækt.
- Ej, det er helt normalt at vise støtte og understrege, at der er tale om en langtidsprojekt. Han sagde mange gange, at det her skal betragtes som min første sæson. For mig er det dog ikke sådan.
- Men det er helt normalt. Jeg talte med ham, Omar (Berrada, red.) og Jason (Wilcox, red.). Vi kiggede på data omkring hele holdet.
- Det var et helt normalt møde, som vi har haft mange gange før, fastslår Amorim.
Manchester United har blot fire point efter fire kampe i Premier League.
Aktuelt er klubben placeret på 14. pladsen.

Vallys tæt på udlandsskifte
Hattrick | Afsnit 147Nicolai Vallys kan være på vej mod et udlandsskifte, efter japanske FC Tokyo har meldt sig på banen.
Læs mere
Manchester United
Premier League








































