Mens flere klubber er pressede af et tætpakket kampprogram, er det lige omvendt for Manchester United.
De røde djævle har ikke europæisk fodbold i denne sæson og røg samtidig ud af Carabao Cuppen til Grimsby allerede i anden runde, så for tiden har United kun Premier League at tænke på, indtil holdet træder ind i FA Cuppen.
- Vi er nødt til at komme i Europa på grund af alt. Vores klub er nødt til at være i Europa, siger Ruben Amorim ifølge Manchester Evening News.
- Det er hårdt at have en virkelig, virkelig god trup. Forestil dig, hvordan det er for mig at have Kobbie Mainoo, med de minutter han spiller. Han har brug for flere kampe, før jeg kan lave en rotation.
20-årige Mainoo står i denne sæson noteret for 228 minutter fordelt på otte kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med én kamp er det virkelig svært, for så er jeg nødt til at fravælge en af dem, der spiller. Når man har flere kampe, kan man dele det op og håndtere gruppen på en anden måde.
- Vi forsøger at bruge tiden, vi har, til at blive et bedre hold. Vi skal være forberedt til at få europæiske kampe igen på sigt, siger Amorim.
Manchester United ligger aktuelt nummer seks i Premier League og gæster Nottingham Forest klokken 16 lørdag.

Brøndby satser stort på Ejdum
Hattrick | Afsnit 139Brøndby har sikret sig en af sommerens største handler i Superligaen. Max Ejdum er officielt ny mand på Vestegnen, og vi ser nærmere på, hvorfor Brøndby gik så målrettet efter ham.
Læs mere
Manchester United
Premier League





































