

Syv kampe uden sejr.
Ange Postecoglou har fået en udfordrende start på tilværelsen som cheftræner i Nottingham Forest, og nu forventer hovedpersonen selv at skulle holde et møde med klub-ejer Evangelos Marinakis.
Det fortæller han ifølge BBC Sport i kølvandet på søndagens 0-2-nederlag til Newcastle.
- Jeg forventer en snak om, hvad vi har påbegyndt her, hvor vi er, og hvad vi skal gøre, siger Forest-træneren.
Han forsikrer desuden, at han nyder at stå i stormvejret, selv om det set udefra går dårligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis folk vil vurdere situationen efter tre og en halv uge, hvor vi har spillet syv kampe, kan jeg ikke gøre noget ved det.
- Samtidig er der ikke noget galt i, at tingene er svære. Jeg havde et valg. Jeg kunne have siddet i sofaen og set kampen uden at være midt i det hele.
- Men jeg vil hellere være her. Jeg elsker at gå igennem en kamp, siger Postecoglou.
Nottingham Forest er aktuelt placeret på 17. pladsen i Premier League.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Nottingham Forest
Premier League


































