Det kører ikke for Bo Henriksen og co. for tiden.
Mainz 05 er aktuelt at finde under nedrykningsstregen i Bundesligaen, og onsdag blev det til et exit i den tyske pokalturnering efter et 0-2-nederlag til Stuttgart.
Efterfølgende er særligt Mainz-stopperen Dominik Kohr havnet i fokus på grund af sin aggressive spillestil, og Stuttgarts Deniz Undav er alt andet end tilfreds med den tyske stopper.
- Kohr begik frispark hele tiden - især efter sit gule kort. Han begik to, tre, fire frispark mere, hvilket til sidst gjorde mig vred, fordi som dommer er man nødt til at sætte en stopper for det på et tidspunkt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg brokkede mig gradvist mere og mere, og fik så fortjent et gult kort. Det klager jeg ikke over. Men det var grimme tacklinger, og på et tidspunkt må man som dommer sætte en stopper for det og give rødt kort. Han (Kohr, red.) er kendt for at skade folk. Derfor bør han også straffes for det på et tidspunkt.
Dominik Kohr fik et gult kort i slutningen af første halvleg, men spillede resten af opgøret.
Bo Henriksens tropper skal forsøge at komme tilbage på sporet lørdag, når man tager imod Werder Bremen i Bundesligaen.

Mainz 05
Stuttgart
DFB Pokal







































