Bundesliga -Angriber sabler Hoffenheim: Tilliden er væk
2019-12-20 09:14:01
Foto: Getty Images

Angriber sabler Hoffenheim: Tilliden er væk

Ishak Belfodil føler, at tilliden mellem ham og Hoffenheim er væk, og derfor vil han nu ud af sin kontrakt i Bundesliga-klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Angriberen Ishak Belfodil er rasende og vil væk fra Hoffenheim.

- Der er ingen tillid længere, og dermed er der heller ikke basis for et succesfuldt samarbejde, siger Belfodil ifølge bulinews.com til Bild.

Udbruddet bunder i en sag, der strækker sig tilbage til slutningen af sidste sæson og starten af denne.

Den 27-årige spiller fra Algeriet blev skadet i maj, men klubbens læger vurderede, at det ikke var så galt, så angriberen spillede de første fem kampe i denne sæson.

Men så fandt lægerne pludselig ud af, at han havde en korsbåndsskade, og så måtte han under kniven.

- Jeg er heldig, at det ikke var værre. Min karriere blev hensynsløst sat på spil, siger han.

- Efter min operation brugte jeg tre dage på behandling i Hoffenheim. Men da hverken træneren eller nogen andre fra staben følte det nødvendigt at hilse eller spørge til mig, ville jeg ikke forstyrre dem yderligere og tog derfor til Paris til mine medicinske rådgivere, siger Belfodil.

Hoffenheim forsvarer sig og siger, at alt er gjort efter de rette procedurer.

Ishak Belfodil har været i Hoffenheim siden sommeren 2018 og har kontrakt til 2022. Han har tidligere spillet for klubber som Werder Bremen, Standard Liege, Inter og Parma.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce