Transfersagaen om Martin Zubimendi ser nu ud til at få en ende.
I hvert fald skriver Ben Jacobs fredag aften, at spanieren er blevet enig med Arsenal om en aftale, der sender ham til den engelske hovedstad.
Ifølge transferjournalisten mangler der blot formaliteter, før den er helt på plads.
The Gunners skulle dog fortsat være en smule forsigtige, da Zubimendi før har ombestemt sig i sidste øjeblik.
I sommeren 2024 var Sociedad-profilen således tæt på at skifte til Liverpool, inden han i stedet valgte at blive i Baskerlandet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 26-årige landsholdsspiller er siden blevet sat i forbindelse med blandt andre Real Madrid og Manchester City.
ESPN har tidligere berettet om en frikøbsklausul på 60 millioner euro, hvilket svarer til 448 millioner danske kroner.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Arsenal
Real Sociedad
Premier League


































