Ross McCormack har været langt ude i kulden i Aston Villa de seneste to år, og angriberen får nu sin kontrakt ophævet.
Den 32-årige angriber havde oprindeligt et år tilbage af sin kontrakt, men han følger altså ikke med holdet op i Premier League, meddeler klubben kortfattet på sin hjemmeside.
McCormack kom til Aston Villa fra Fulham i 2016, men den skotske angriber har ikke levet op til forventningerne med blot tre mål i 20 kampe for klubben.
Som følge af Villas oprykning til Premier League er McCormacks ugentlige løn ifølge The Mirror steget til 127.000 dollars – godt 850.000 kroner – på grund af en klausul i kontrakten, og det har Villa ifølge mediet ikke været interesserede i at betale ham.
Ross McCormack har de seneste to år været udlejet til Nottingham Forest, Melbourne City, Central Coast Mariners og Motherwell.


Aston Villa
Premier League
Championship






























