2025-05-17 22:41:22

Atalanta besejrede Frendrup og co. til sidst

Via en sen scoring fra Mateo Retegui lykkedes det Atalanta at besejre Genoa med 3-2.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 37. runde

FT

GEN

2 - 3

ATA

37'
10
Andrea Pinamonti
Mål
47'
11
Ibrahim Sulemana
Mål
58'
21
Andrea Pinamonti
Mål
63'
22
Daniel Maldini
Mål
89'
23
Mateo Retegui
Mål

Morten Frendrup var som altid foretrukket i startopstillingen for Genoa, der lørdag aften tog imod Atalanta. Sebastian Otoa så til fra bænken. 

Herfra kunne han se en nogenlunde rolig start, der ikke bød på de helt store chancer, indtil Daniel Maldini så misbrugte en friløber ti minutter inden pausen. 

Den blev dyr, for på ét af de efterfølgende angreb var den så gal i den anden ende. 

Aarón Martín smækkede et strålende indlæg i feltet, som Andrea Pinamonti mødte med pandebrasken og bragte Genoa i front. 

Hjemmeholdet fik også kuglen i nettet for anden gang lige inden pausen, men her blev det efter et VAR-tjek vurderet, at Mattia Bani havde hånden på bolden, da han skrabede den over stregen. 

Således holdt 1-0-stillingen til pausen, men så heller ikke meget længere end det.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Atalanta besejrede Frendrup og co. til sidst
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Hæsblæsende halvleg
Ibrahim Sulemana skulle nemlig kun bruge halvandet minut af anden halvleg på at få udlignet for Atalanta med en forrygende halvflugter langt udefra. 

Det rystede dog ikke Genoa og Andrea Pinamonti, der slet ikke havde fået nok. 

Kort inden uret havde rundet en time trak han bolden i feltet og lossede endnu et føringsmål i nettet ved forreste stolpe, og så havde Atalanta ryggen mod muren igen. 

Endnu en gang lykkedes det dog gæsterne at finde en udligning, og her fik Daniel Maldini svaret igen på sin kæmpemæssige afbrænder i første halvleg. 

Den unge angriber, der er søn af Paolo Maldini, trykkede en fremragende afslutning ud i siden af netmaskerne fra kanten af feltet, og så lignede det en deler.

Det gjorde det i hvert fald indtil de døende minutter, hvor Charles de Ketelaere stak afsted i dybden og spillede Mateo Retegui helt fri til en matchvinder-scoring tæt under mål.

Det hele endte således med en hårdt tilkæmpet 3-2-sejr til Atalanta, der allerede er sikre på at ende som nummer tre i Serie A.

Morten Frendrup spillede hele kampen på Genoas midtbane, mens Sebastian Otoa ikke kom i aktion. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 37. runde

FT

GEN

2 - 3

ATA

37'
10
Andrea Pinamonti
Mål
47'
11
Ibrahim Sulemana
Mål
58'
21
Andrea Pinamonti
Mål
63'
22
Daniel Maldini
Mål
89'
23
Mateo Retegui
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce