Atletico Madrid har måttet undvære midtbanespilleren Tiago Mendes siden november sidste år, hvor han brækkede skinnebenet. Men nu lysner det for Tiago, som er tilbage på træningsbanen med sine holdkammerater.
- Efter en masse hårdt arbejde for at komme sig over sin skade, er Tiago, som allerede er tilbage på træningsbanen med holdkammeraterne, endelig klar til kamp. Diego Simeone kan regne med ham i de resterende kampe i ligaen (mod Celta og Levante) og Champions League-finalen, skriver klubben på sin hjemmeside.
35-årige Tiago nåede at spille 18 kampe for Atletico i La Liga og Champions League inden sin skade.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar