AaB skal formentlig på jagt efter en ny træner, da spanske Marti Cifuentes meldes uhyre tæt på Allsvenskan-klubben Hammarby.
Det skriver Expressen.
Den svenske avis skriver, at der blot er få detaljer, der mangler i forhandlingerne mellem parterne, så hvis der findes fælles fodslag om dem og intet uforudset sker, så bliver Cifuentes ny træner i Hammarby inden længe.
Den spanske træner har været AaB-chef i lidt over et år, efter han kom til klubben fra norsk fodbold, men har ifølge Nordjyske en klausul om at kunne skifte klub, selv om kontrakten løber til 2023.
Han har for nylig været sat i forbindelse med et skifte til Malmö FF, og for nylig svarede han på et spørgsmål fra Nordjyske om interessen fra andre klubber, at han ikke kunne garantere, at han var træner i AaB til foråret.
Artiklen fortsætter efter billedet

AaB-sportschef Inge Andre Olsen sagde samtidig til Nordjyske, at han forventede, at Cifuentes var cheftræner i foråret.
Trænersædet i Hammarby er ledigt, efter den tidligere træner Milos Milojevic tog til møde med Rosenborg om det dengang ledige sæde i den norske klub. Han havde ikke fået lov af Hammarby, og derfor mistede klubben al tillid til Milojevic.
bold.dk forsøger at få en kommentar fra AaB's sportschef Inge Andre Olsen om rygterne, der kæder Cifuentes sammen med Hammarby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga


































