Andreas Christensens fremtid er der blevet spekuleret meget i de seneste måneder, og pilen peger på nuværende tidspunkt væk fra Chelsea.
I weekenden erfarede den spanske avis Sport pludselig, at AC er i dialog med Barcelona, og at et skifte er tæt på, men at Barcas interesse i Juventus-stopperen Matthijs de Ligt kunne spolere det.
Torsdag skriver Sport dog, at Barcelona meget gerne vil have lukket aftalen med Andreas Christensen, ligesom klubben angiveligt har gjort med danskerens nuværende holdkammerat Cesar Azpilicueta, der ligeledes har kontraktudløb i Chelsea til sommer.
Sport skriver, at Barca og AC-lejren har været i dialog i flere uger, og at klubben ser det som en unik mulighed i markedet at kunne hente sådan en spiller på en fri transfer. Det skyldes både klubbens økonomiske problemer og Andreas Christensens evner og potentiale, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samtidig er Barcelona angiveligt ikke overbevist af Clement Lenglet og Samuel Umititi, ligesom Gerard Pique til februar runder 35 år, så at hente 25-årige AC giver god mening for fremtiden.
Om to dage må Andreas Christensen officielt forhandle med andre klubber, men Barcelonas menes altså i den grad at have pole position i kampen om landsholdsprofilen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Barcelona
La Liga























