Skal Diant Ramaj blive i FC København?
Den tyske keeper er ejet af Dortmund, hvor han efter planen vender retur til Signal Iduna Park efter denne sæson, men han skal hurtigt videre igen.
Lokalmediet Ruhr Nachrichten skriver nu, at Dortmund heller ikke i næste sæson har tænkt sig at bruge Ramaj, og derfor vil man udleje keeperen endnu en gang.
Her ser Dortmund gerne, at Ramaj fortsætter i en klub, som skal spille europæisk, skriver Ruhr Nachrichten.
På nuværende tidspunkt er FC København derfor stadig en mulighed.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dortmund har flere målmænd i folden, hvor førstevalget Gregor Kobel forventes at forlade klubben til sommer. Ifølge Ruhr Nachrichten vil BVB så satse på Alexander Meyer i næste sæson.
Dortmund har dog store forventninger til, at Ramaj fra sommeren 2026 kan gå ind og kæmpe med om pladsen i buret, da man på sigt ser ham som førstevalget.
Diant Ramaj skal under alle omstændigheder først gøre tiden i FC København færdig, hvor han nu er tilbage fra sin karantæne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Dortmund
Bundesliga



































