Albert Grønbæk blev i vinter lejet ud fra Genoa til Hamburger SV.
HSV har angiveligt en købsoption på danskeren.
Og netop denne option kan meget vel blive aktiveret, da Grønbæk har imponeret i den seneste tid.
I de seneste fire kampe er han startet inde, og lørdag kom han på måltavlen for første gang, ligesom han også leverede sin første assist.
Bild skriver, at den danske midtbanespiller vil fortsætte karrieren i HSV – og at samme tanke gør sig gældende i den tyske klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mediet oplyser videre, at der er taget kontakt til Grønbæks bagland om en eventuel ny aftale, men der er en lille hage.
HSV ønsker, at Grønbæk går ned i løn, hvis han i fremtiden skal kunne kalde sig HSV-spiller.
Bestyrelsesmedlem Eric Huwer har tidligere udtalt, at de er glade for danskeren.
- Transferen i vinter var et absolut kup. Så kom skaden, og vi var nødt til at vente på ham et stykke tid. I Frankfurt kunne du se, hvad han er i stand til at gøre. Måden, han scorer det første mål på, måden, han sætter det andet op på, måden, han løber på. Det følelse som om, at han er meget glad her, siger Eric Huwer ifølge Bild.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
Hamburger SV
Bundesliga

































