Rygterne om Morten Hjulmands fremtid har været mange denne sommer. Rigtig mange.
Særligt Juventus er blevet sat i forbindelse med den danske landsholdsspiller, og nu tyder noget på, at han selv ser sig selv tilbage i Støvlelandet.
Ifølge Gazzetta dello Sport har Morten Hjulmand givet udtryk for, at han gerne vil skifte til Juventus.
Med udsigten til at spille for en topklub i Italien, en højere løn og en kontrakt til 2030 er det ifølge mediet yderst fristende.
Men der er stadig et stykke vej til en handel.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skyldes ikke mindst Sporting, der efter salget af Viktor Gyökeres til Arsenal ikke ligefrem mangler transferindtægter.
Derfor står klubben fast på at få Hjulmands frikøbsklausul på 60 mio. euro, svarende til næsten 450 mio. kroner, udløst, hvis de skal slippe deres anfører.
Avisen skriver dog videre, at Morten Hjulmand insisterer på et skifte, og at spillerens bagland stadig er overbevist om, at de kan finde et kompromis, der vil tilfredsstille både Sporting og Juventus.
Morten Hjulmand har kontrakt med Sporting frem til sommeren 2028.

Sporting CP
Juventus
Serie A






































