2026-06-29 21:03:16

Stort drama: Brasilien slog Japan til allersidst

Brasilien var i store problemer mod Japan, men vandt 2-1 til allersidst. Gabriel Martinelli blev matchvinder. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

FT

BRA

2 - 1

JAP

29'
01
Kaishu Sano
Mål
56'
11
Casemiro
Mål
90'
21
Gabriel Martinelli
Mål

Brasilien og Japan tørnede sammen i Houston, da det skulle afgøres, hvem der skal med videre til VM’s 1/8-finaler. 

Brasilien satte sig på kampen fra start, hvor Carlo Ancelottis tropper havde meget boldbesiddelse, men kæmpede med at skabe oplagte målchancer. 

Efter en lille halv time slog Japan til. 

Brasiliens Danilo førte bolden frem og lavede en elendig aflevering midt på banen, hvor Japans Kaishu Sano erobrede bolden. 

Japaneren drev målrettet bolden frem, og da han var cirka 25 meter fra mål, trykkede han af. Det var en god idé, for bolden strøg ned i det ene målhjørne til enorm jubel blandt de japanske fans. 

Scoringen gav Japan momentum, som spillede med selvtillid og løb for hinanden, mens de brasilianske spillere slog ud med armene og virkede frustrerede. 

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Stort drama: Brasilien slog Japan til allersidst
Foto: Lars Baron/AFP/Ritzau Scanpix

Det var småt med chancer i resten af halvlegen, og derfor var stillingen 1-0 til Japan ved pausen. 

Carlo Ancelotti tog en skidt spillende Lucas Paqueta ud i pausen, hvilket gav plads til Endrick. 

Brasilien satte sig med det samme på spillet i anden halvleg. 

Først var Bruno Guimarães tæt på med sit hovedstød, og kort tid efter reddede Japans Takehiro Tomiyasu på mirakuløs vis bolden på stregen. 

Efter 56 minutter gik den ikke længere for Japan.

Gabriel Magalhães sendte et indlæg ind i panden på Casemiro, der headede udligningen i mål.

Brasilien var i total kontrol herefter.

Vinicius Junior var ved at levere VM's mest spektakulære mål, da han på fortryllende vis driblede bolden frem og snød flere forsvarsspillere på sin vej. Stolpen afviste dog forsøget.

Brasilien fortsatte med at trykke på, men mod slutningen begyndte det at se ud til, at kampen skulle i forlænget spilletid.

Gabriel Martinelli ville det dog anderledes.

I kampens overtid fik Bruno Guimarães bolden på kanten af feltet, og han spillede Martinelli fri.

Offensivspilleren sparkede mod det lange hjørne, og bolden strøg ind via stolpen.

Japan havde ikke tid til at svare igen, og Brasilien vandt derfor 2-1 i en underholdende og hæsblæsende kamp.

Brasilien møder vinderen af Norge - Elfenbenskysten i 1/8-finalen.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!

Drømmeklubben | Afsnit 5

Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.

Læs mere
-34:53

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

FT

BRA

2 - 1

JAP

29'
01
Kaishu Sano
Mål
56'
11
Casemiro
Mål
90'
21
Gabriel Martinelli
Mål
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce