Marco Silva ventes at stoppe i Fulham denne sommer, men næste skridt er ikke på plads.
Der har været dialog med Benfica, og for nylig blev der meldt om enighed, men nu skriver den portugisiske avis Record, at skiftet er gået i vasken.
Ifølge avisen skyldes det økonomiske uenigheder, og der skal ske en markant ændring, hvis forhandlingerne skal fortsætte, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Benfica kigger allerede på andre afløsere for Jose Mourinho, der er blevet meldt på vej til Real Madrid.
48-årige Marco Silva har fortid i Estoril og Sporting i Portugal.
Siden 2021 har han stået i spidsen for Fulham, som i denne sæson blev nummer 11 i Premier League.

Fulham
Benfica
Primeira Liga






























