Arsenal fik ikke den perfekte afslutning på sæsonen.
London-klubben tabte finalen i Champions League til PSG efter en dramatisk straffesparkskonkurrence, hvor Eberechi Eze og Gabriel endte med at brænde fra pletten.
Skuffelsen stod malet i ansigterne hos Arsenals spillere og trænere, mens at fansene på lægterne ligeledes var nede i kulkælderen.
Sådan var følelsen bestemt ikke i en anden del af London, hvor flere Tottenham-spillere straks efter finalen gik til tasterne for at håne rivalerne fra Arsenal, skriver The Mirror.
Richarlison valgte på Instagram at dele et klip af et barn, som bryder ud i stor latter. Det skete lige efter straffesparkskonkurrencen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Djed Spence holdt sig heller ikke tilbage, da han ligeledes var klar med en stikpille til rivalerne i Nordlondon.
Spence valgte at svare på et gammelt Arsenal-opslag, hvor man ser Bukayo Saka og Cristhian Mosquera forsvare sig godt mod Tottenham-spilleren ledsaget af teksten: 'Locked up'.
— Djed Spence (@DjedSpence) May 30, 2026
Tottenham-duoen er bestemt ikke de eneste, som har moret sig over Arsenals nedtur i Champions League.
Chelsea valgte ligeledes at stikke til de engelske mestre. Læs mere om det her.

Make VM Great Again: Genial VM-Energi med Ali Jassem
Drømmeklubben | Afsnit 3Hvad har Haalands mor at gøre med nordmandens vilde fysik? Er Ronaldo fyrre, fed og færdig? Er Pepe med hår egentlig bare en sød højskolelærer?
Læs mere
Tottenham
Arsenal
Champions League


































