Eliteserien -Avis: Stabæk kan fordoble Høgh-pris efter få dage
2023-07-04 06:29:07
Foto: Stabæk

Avis: Stabæk kan fordoble Høgh-pris efter få dage

Stabæk købte søndag Kasper Høgh fri af AaB, men klubben er ifølge Nettavisen stadig i dialog med Bodø/Glimt om et salg til cirka den dobbelte pris.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 13. runde

FT

ODD

0 - 2

BOD

22-årige Kasper Høgh underskrev søndag en permanent kontrakt med Stabæk, men danskeren kan allerede være på vej videre.

Nettavisen erfarer, at Bodø/Glimt og Stabæk fortsat er i dialog om en transfer, hvor prisen er cirka den dobbelte.

Det norske medie skriver, at Stabæk betalte mellem 2 og 2,5 millioner danske kroner til AaB, men nu diskuteres der en pris på cirka fem millioner kroner med Bodø.

Årsagen er, at Stabæk havde en købsoption i lejeaftalen med Høgh og således kunne købe angriberen til en allerede aftalt pris.

Klubbens sportschef vil ikke kommentere det, men Stabæks daglige leder siger følgende:

- Der er ikke noget andet i det, end at vi har hentet Kasper nu, og at der har været en dialog med Bodø/Glimt, men nu er han skiftet til Stabæk. Andet end det bliver spekulationer.

- Han er ikke skiftet til Bodø/Glimt for at sige det sådan. Vi må se, hvordan den sag ender, siger daglig leder Jon Tunold til Nettavisen.

Bodø blev også meldt interesseret, før Stabæk udnyttede købsoptionen, og ender det med et skifte, har Stabæk altså tjent nogle særdeles nemme penge.

Høgh har egentlig skrevet kontrakt til slutningen af 2025.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 13. runde

FT

ODD

0 - 2

BOD

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce