Nikolai Baden skal videre i karrieren.
Den 25-årige angriber bekræfter over for Bold, at han er blevet enig med Lyngby om at ophæve kontrakten, og dermed siger han farvel til de kongeblå to år før tid.
Baden, der også går under navnet 'Futte', kom til Lyngby for halvlandet år siden med et cv, der blandt andet tæller Juventus, Vitesse og Austria Lustenau.
Men opholdet på Lundtoftevej blev aldrig en sportslig succes, fordi han tumlede med forskellige ting uden for banen. Derfor er parterne nu enige om at afbryde samarbejdet.
- Jeg har nydt min tid i Lyngby. Jeg kom hjem på et tidspunkt med nogle ting uden for banen, som ikke fungerede.
- Jeg var ikke den spiller og den person, jeg var. Den person, jeg ellers har været hele mit liv. Jeg var en anden Futte. En ødelagt Futte både på og uden for banen, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var ellers planen, at Baden skulle genfinde fodboldglæden i Lyngby, og det er da også sket langt henad vejen.
- Der er mange i Lyngby, der har været der for mig i al den tid, jeg har været her. Det vil jeg altid sætte pris på, men rent sportsligt har det jo ikke været godt. Jeg har jo ikke for alvor spillet det seneste halvandet år, og det er grunden til, vi ophæver i dag.
- Jeg er sulten efter at få lov til at spille og gøre det, jeg elsker. At spille fodbold og lave mål. Jeg ser frem til at få noget ny energi og komme et sted hen, hvor jeg kan blive ved med det her. Så der er ingen sure miner herfra overhovedet, slutter han.
Lyngby har efter artiklens udgivelse bekræftet nyheden om, at Baden ophæver.
Nikolai Baden nåede ni kampe i Lyngby-trøjen og var udlejet til IFK Göteborg undervejs.
I 2018 skiftede han til Juventus fra FC Nordsjælland.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere

Lyngby Boldklub
Betinia Liga
































