

For anden runde i streg var Brøndby-fans trætte af at skulle spille klokken 20 på en søndag.
I kampen mod Fredericia blev der således kastet bamser på banen, mens der stod: "Godnat til de yngste Brøndby-fans" på et banner i udebaneafsnittet.
Efter kampen blev Noah Nartey spurgt ind til de mange bamser, der resulterede i spilstop.
- Jeg tænkte ikke rigtig over det, og jeg vidste ikke, at det var bamser, indtil det blev sagt.
- Men fansene skal bare gøre det, hvis de har lyst til det, siger Nartey.
Artiklen fortsætter efter billedet

Forstår du fansene? Er det irriterende at spille så sent?
- Selvfølgelig, og jeg så også, at der var et banner, hvor der blev sagt godnat til de yngste Brøndby-fans.
- Det er selvfølgelig ikke fedt for dem, der er helt små og som godt kan lide at se Brøndby og følge med.
- Så jeg er enig med fansene, siger Nartey.
Brøndby-træner Steve Cooper blev også spurgt ind til fansenes utilfredshed.
- Jeg er ny her, så jeg har ikke så mange meninger om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
- Det er fint, at der er kampe klokken 20, men det skal deles ud. Hvis unge mennesker ikke kan komme til kampene på grund af skole og så videre, er det måske ikke godt.
- Vi skal nok tage vores bid af kagen, men jeg synes, at det skal deles ud, siger Cooper.
Den 2. november og 9. november skal Brøndby også spille Superliga-kampe klokken 20. I pokalturneringen venter der en kamp mod FCN klokken 20:45 den 30. oktober.
Bold var i sidste uge i kontakt med Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, der fortalte, at klubberne selv er med til at bestemme kamptidspunkter.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga
































