La Liga -Barca-boss: El Clasico er langt væk
2019-12-13 16:59:01
Foto: Getty Images

Barca-boss: El Clasico er langt væk

El Clasico-hysteriet frem mod onsdagens brag distraherer ikke Barcelona-lejren, forsikrer Ernesto Valverde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Om fem dage tørner FC Barcelona og Real Madrid med næsten to måneders forsinkelse sammen i sæsonens første El Clasico, og kampen fylder allerede godt op i spalterne i de spanske medier.

Barcelona har dog først en topkamp mod Real Sociedad at koncentrere sig om lørdag eftermiddag, og det er de fuldt ud i stand til, lover Ernesto Valverde.

- Vi spiller først i San Sebastian, og så tror jeg da, at vi også når til den næste på et tidspunkt.

- Jeg ved godt, at El Clasico allerede optager medierne, men modsat hvad folk måske tror, tænker spillerne slet ikke så langt endnu. De er tunet ind på næste kamp, og vi holder ikke øje med hvad der ellers bliver skrevet, siger Valverde ifølge AS.

Barcelona og Real Madrid er i øjeblikket á point i toppen af La Liga.

 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce