
I lørdags bragede Bayern München og Bayer Leverkusen sammen i Bundesligaen, hvor de to storhold spillede 1-1, men den kamp kan potentielt få et efterspil.
Bayern-reservekeeper Sven Ulreich har nemlig tiltrukket sig en hel del opmærksomhed, fordi den 36-årige tysker undervejs i anden halvleg blev fanget på video, mens han fra bænken tydeligt brokkede sig over, at gæsterne trak tiden.
Herefter henvendte Ulreich sig direkte til Leverkusens sportsdirektør Simon Rolfes, inden han råbte:
- Sæt dig ned, Rolfes. Din wanker!
„SETZ DICH HIN ROLFES DU WICHSER“SVEN ULREICH 👑 pic.twitter.com/Epy34Cw0Nv
— Kralj Barneyslav 🇭🇷🇭🇷 (@barnabus__s) September 30, 2024
Artiklen fortsætter efter billedet

Rolfes blev efterfølgende spurgt ind til episoden af det tyske medie Bild, men klubbossen havde angiveligt ikke hørt Ulreichs udbrud.
- Jeg hverken hørte eller bemærkede det, men alle er ansvarlige for deres sprogbrug.
Senere har Bayer Leverkusen til samme medie forklaret, at ordene blev sagt i kampens hede, og at Ulreich er klar over, at det var forkert, hvorfor han også undskyldte for det.
Ifølge Bild risikerer Ulreich og Bayern München en bøde for episoden.
Bayer Leverkusen-profilen Granit Xhaka indrømmer, at han med vilje trak tiden i slutminutterne af lørdagens 1-1-kamp mod Bayern München. Læs mere om det her.

Bayer Leverkusen
Bayern München





































