2021-03-23 19:20:54

Beckham og co. henter tidligere Arsenal-back

31-årige Kieran Gibbs skifter West Bromwich i Premier League ud med Inter Miami i MLS fra sommer. Han har skrevet under på en kontrakt, som løber til udgangen af 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den David Beckham-ejede MLS-klub, Inter Miami, har tirsdag præsenteret forstærkning fra Premier League.

Således oplyser klubben, at man har indgået en aftale med West Bromwich-venstrebacken Kieran Gibbs fra sommer af, når hans kontrakt med Premier League-klubben udløber.

Gibbs' aftale med Inter Miami gælder til og med 2023-sæsonen i MLS. 

- Kieran er en spændende spiller. Hans teknik, erfaring og arbejdsrate bliver værdifuld for os i venstresiden. Han har haft en stor karriere på de højeste niveauer indtil videre, og vi tror på, at han kan fortsætte sådan med at bringe det samme niveau til Inter Miami og MLS til sommer, siger Chris Henderson, som har det sportslige ansvar i Inter Miami.

31-årige Kieran Gibbs har i løbet af karrieren spillet for Arsenal, West Bromwich og Norwich, men det er i Arsenal, han har spillet klart flest kampe.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Beckham og co. henter tidligere Arsenal-back
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Således har han nået 229 kampe for London-klubben, som han forlod i sommeren 2017. Han er noteret for 10 landskampe for England. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce