Allerede tirsdag formiddag kunne Bold fortælle, at AaB havde indgået en aftale med Adam Andersson.
Betinia Liga-klubben har nu præsenteret svenskeren officielt.
28-årige Andersson har skrevet under på en etårig aftale med nordjyderne.
AaB’s administrerende direktør Michael Tuxen Boll ser en alsidig spiller i Andersson:
- Adam Andersson kan som udgangspunkt spille begge back-positioner, hvor han med sin soliditet, sin erfaring og forudseenhed vil være en værdifuld tilføjelse til vores trup, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

Andersson har stået uden klub, siden han forlod Lyngby i starten af juli.
Svenskeren har et velkendt navn i dansk fodbold, idet han også tidligere har tørnet ud for Randers FC.
Nu venter et nyt kapitel i Aalborg under Steffen Højers vinger. AaB ligger aktuelt på tiendepladsen i Betinia Liga.

Midtjysk derby sender matchbold til AGF
Hattrick | Afsnit 75Der var mål, fejl og masser af drama, da det midtjyske derby leverede en vild 3-3’er - og det kan få betydning for guldkampen.
Læs mere
AaB
Betinia Liga



































